logo
image 01
image 02
image 03
Anemonevej 3, 6950 Ringkøbing
Velholdt villa nær skole, by og fjord – ideel til den store familie

På Anemonevej i Ringkøbing står denne villa nu klar til nye ejere. Med 184 boligkvadratmeter plus kælder er huset som skabt til den store børnefamilie, der værdsætter ekstra plads til hyggestunder og hobbysysler. Der medfølger en lukket have og en garage på 30 kvadratmeter, som har elhejs og tilhørende værksted.

Ejendommen er løbende opdateret fra 2012 og fremefter – der er eksempelvis udskiftet tag og efterisoleret, og flere rum har fået ny loftbeklædning. Det ene af de to flisebadeværelser er desuden istandsat i 2015. Huset fremtræder i det hele taget i velholdt stand, og der er samtidigt potentiale for at præge indretningen alt efter ønsker og behov.

Den nuværende planløsning giver jer i alt fem værelser. Disse er fordelt i to separate sektioner, der hver især har badeværelse med bruseniche. Samlingspunktet er en klassisk vinkelstue, som har terrassedør og store vinduespartier i hele endevæggen ud mod haven. Det funktionelle køkken er placeret side om side med stuen, så der er fine forudsætninger for at åbne op mellem de to afdelinger, hvis I alternativt drømmer om et moderne køkken-alrum. Et bryggers, en skabsgang og en entré afrunder stueplanet, og den 40 kvadratmeter store kælder supplerer med et godt bonusrum og et disponibelt rum.

Den skønne have prydes af flotte træer, frodige buske og farverige blomsterbede. Herude forkæles I med en stor og ugeneret fliseterrasse, der vender mod sydvest.

Ejendommen ligger på en lille, blind vej – under 300 meter fra Alkjærskolen. Indkøb, dagtilbud og svømmehal kan også nås til fods, og I har ligeledes kort afstand til grønne arealer og Ringkøbing Fjord. Cykelturen ind til centrum tager i øvrigt kun fem minutter.

Økonomi
Pris
1.795.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.157 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE