logo
image 01
image 02
image 03
Bork Hytteby 193, Sdr Bork, 6893 Hemmet
Ottekantet oase i Bork Hytteby

Nu kan dette meget charmerende og hyggelige sommerhus blive jeres. Det ligger i rolige og naturskønne omgivelser i Bork Hytteby tæt på vandet og havnen. Det ottekantede, blå hus er ideelt til jer, der ønsker et fristed væk fra hverdagen eller et hus til udlejning. Sommerhuset er kvalitetsbevidst og stilfuldt indrettet med en maritim tilgang. Der er to værelser, et alrum, et badeværelse og et køkken foruden en skøn hems med vindue. 

Bork Hytteby er et trygt og dejligt sted, hvor der hersker et dejligt fællesskab. Her hjælper man nemlig hinanden på kryds og tværs. Når I ankommer til matriklen, er det bare med at komme ud i den skønne natur, som beriger området på fineste vis. Havnen og stranden kan nås til fods, og her kan man dyrke fiskeri og vandsport til den store guldmedalje. Fangsten kan suppleres med dagligvareindkøb, der ligger ved Bork Havn. Der er samtidig gode legepladser inden for rækkevidde. 

Terrassen bliver et yndet opholdssted i sommerhalvåret, hvor I kan nyde en middag under åben himmel. Den er desuden anlagt i 2023, mens der ligeledes er installeret vandvarmer i 2024 samt varmepumpe i 2022.  

Indenfor kan I glæde jer til at opleve den charmerende atmosfære, som det ottekantede hus er badet i. Der er et lyst og indbydende alrum, som ligger i åben forbindelse til køkkenet, som blev sat i stand i 2021. Det gennemgående skakternede gulv skaber ydermere en god sammenhæng i indretningen. Fra entréen er der en stige op til en hyggelig hems med et flot ovenlysvindue med direkte kig til stjernehimlen. Slutteligt finder I to gode værelser og et pænt badeværelse med separat bruseniche. 

Skal I se mere?

Økonomi
Pris
799.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.129 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE