logo
image 01
image 02
image 03

Enebærvej 4, Rindum, 6950 Ringkøbing

Rummelig villa med dejlig have, god garage, carport og værksted

Velkommen til Rindum, hvor I nu skal se nærmere på denne fine ejendom. Her er tale om en rummelig etplansvilla på 169 kvadratmeter, som byder på mange muligheder. Huset får følgeskab af en dejlig, stor have – og der er både tilhørende garage, carport og værksted.

Ejendommen er bygget i 1974, og de gedigne materialer tæller mursten og tegl. Villaen bærer tydeligt præg af løbende vedligehold – og dét såvel ude som inde.

Planløsningen er rigtig familievenlig, for der er indrettet fire værelser – alle med faste skabe. Værelserne er samlet i en klassisk værelsesafdeling, som også inkluderer et tidstypisk flisebadeværelse. Dette er udført med badekar og muret bruseniche, og det suppleres af et pænt og praktisk gæstetoilet.

Et spisekøkken og to stuer danner ramme for de sociale stunder. I køkkenet er der valgt et elegant design fra Multiform, som kombinerer hvide flader med egetræsdetaljer – og kogesektionen vender fordelagtigt ud mod spisepladsen. Den tilstødende stue har udgang til udemiljøet, og franske døre leder til den største stue. Sidstnævnte har blottet murstensvæg og brede vinduespartier, og herfra er der videre forbindelse til en lys udestue.

Boligen indeholder derudover et funktionelt bryggers og en fordelingsgang plus en entré.

Den skønne have prydes af flotte, frodige buske og dekorative bede. Der er ligeledes bålplads, flere hyggekroge og en ugeneret fliseterrasse, der vender perfekt mod sydvest.

Bilerne kan som sagt holde tørt i carporten og den gode garage, mens værkstedet giver ekstra kvadratmeter til hobbysyslerne.

Ejendommen ligger på en lille, lukket vej i et hyggeligt og veletableret villakvarter. Fra adressen er der ganske kort afstand til hverdagens nødvendigheder, såsom skole, dagtilbud og ROFI, og børnene kan trygt cykle rundt på egen hånd takket være de velanlagte stier.

Økonomi
Pris
1.595.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.947 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE