logo
image 01
image 02
image 03
Lærkedalen 32, Houvig, 6950 Ringkøbing
Hyggeligt sommerhus med stråtag på skøn naturgrund

Drømmer du om at koble af i den vestjyske natur, når weekenden banker på? Så tag turen til Houvig, hvor du skal se dette skønne, stråtækte sommerhus, der ligger i et roligt område tæt på Søndervigs seværdigheder og omtrent 500 meter fra en dejlig badestrand. Murstenshuset er fra 1972, men er løbende blevet renoveret og vedligeholdt. Blandt andet er stråtaget mod øst fra 2024. Indenfor venter et pænt opholdsmiljø og tre gode værelser, og udenfor skal du opleve en betragtelig naturgrund med en glimrende græsplæne, hvor børnene kan boltre sig.

Du kan roligt lade freden sænke sig, når du ankommer til dette fine fristed i Houvig med bil eller bus. Nyd den friske luft fra havet, der ligger en kort gåtur herfra, eller tag cykelstien til Søndervig, hvor du finder indkøb, Lalandia og et væld af hyggelige spisesteder. Under to kilometer herfra kan du også fange fisk til aftensmaden i Lodbjerg Hede Ørredsø. 

Når solen er fremme, er det haven, der lokker. Her kan du fange solens stråler hele dagen på de dejlige terrasser, mens du nyder udsigten til den smukke natur. Græsplænen er oplagt til boldspil, og ellers kan børnene fornøje sig på gyngerne. Har du grønne fingre, er der også masser af muligheder for at skabe et uderum efter din smag. 

I 2024 blev der malet både ude og inde. Indenfor skal du se en gennemtænkt planløsning, som byder på et bryggers, et køkken med åben forbindelse til en indbydende stue med brændeovn, et badeværelse med sauna, et disponibelt rum samt tre gode værelser til overnattende gæster. Alle møbler medfølger, og flere af dem, inklusiv sengene, er blevet udskiftet inden for de seneste fem år, så du blandt andet kan se frem til en god nattesøvn og et behageligt siddemiljø.

Økonomi
Pris
1.795.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.759 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE