logo
image 01
image 02
image 03
Nørbyvej 1, Kloster, 6950 Ringkøbing
Fin rødstensvilla midt i Kloster

I den hyggelige og velfungerende landsby Kloster finder I denne nydelige rødstensvilla, hvor I ikke alene kan se frem til en attraktiv beliggenhed tæt på alle byens faciliteter og hverdagens gøremål, men også en velkomponeret planløsning. I får blandt andet gode, lyse opholdsrum og fire værelser, mens haven nærmest er vedligeholdelsesfri. Velkommen.

Adressen hedder Nørbyvej 1, og I bosætter jer lige i midten af Kloster. Herfra kan I inden for en radius af få hundrede meter tilgå alt fra skole til den lokale Brugsen, mens Holmsland Børnehus og udmærkede idrætsfaciliteter også er en del af lokalmiljøet. Området gør sig også bemærket ved sin flotte natur, ligesom der ikke er ret langt til Ringkøbing.

Facadens røde sten ledsages af et klassisk tegltag og hvidt træværk, og inden døre er den enkle, velkendte stil fortsat på tværs af to etager. I stueplanet råder I over en rummelig stue, hvor de fine dannebrogsvinduer bidrager med et fortrinligt lysindfald. Indretningsmulighederne er mange, og tilstødende har I glæde af et godt køkken med spiseplads.

Det samlede beboelsesareal er på 135 kvadratmeter, og foruden stuen og køkkenet er der i stuetagen to værelser, et badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers, hvor vasketøj, snavsede støvler og overtøj kan håndteres. Via entréen er der forbindelse til førstesalen, der består af et anvendeligt repos, et toilet, et depotrum samt to værelser, hvoraf det ene er meget rummeligt.

Fra bryggerset er der direkte adgang til et stort værksted. Det præsenterer sig med mange anvendelsesmuligheder, og hvad angår haven, er den lukket og overkommelig af størrelse og dermed også let at passe. Der er også en carport og en god overdækning.

Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information.

Økonomi
Pris
899.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.215 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE