logo
image 01
image 02
image 03
Ringkøbingvej 32, 6900 Skjern
Skøn naturejendom med uanede muligheder

Råvildt, fasaner, hare og meget andet inviteres helt tæt på grunden, som består af knap 30 hektar jord, der i store træk er udlagt til skov, søer og en dejlig have. Helt generelt er der med andre ord lagt fokus på og kræfter i at skabe et indbydende habitat, hvor der er plads til at leve i harmoni med naturen.

Det enorme skovareal er en blanding af nye og gamle træer, og kombinationen af frugttræer, birk, eg og meget andet giver en særlig biodiversitet, som er værdsat af de dyr, der lever her. Faktisk brander Ringkøbing-Skjern Kommune sig med ordlyden “Naturens Rige”, og denne naturejendom er et rigtig godt eksempel herpå. Mellem klyngerne af skov, de to søer og haven nærmest huset er der etableret stier, som binder matriklen sammen og skaber dejlige gåruter.

Som I rykker nærmere stuehuset, oplever I også naturhaven, hvor vild-med-vilje er et klart tema, og også her er der gjort plads til dyr og insekter. De mange kvadratmeter under åben himmel gør det desuden oplagt at have høns, bistader, køkkenhave, skovhave og hvad, I ellers kan komme i tanke om. Den gamle staldbygning er omdannet til et overdækket terrassemiljø, og med maskinhallens fire opvarmede rum, er der ikke grænser for, hvordan I benytter faciliteterne.

Stuehuset er gennemrenoveret af sælger, og i den forbindelse kom der blandt meget andet gennemgående gulvvarme samt nye elinstallationer og solceller på taget af maskinhuset. Den oprindelige stil og charme er dog velbevaret, omend funktionaliteten er opdateret. Dannebrogsvinduerne med buer giver et formidabelt udsyn til grunden, så mens der skrælles kartofler i køkkenet eller læses romaner i dagligstuen, er det foranderlige skovlandskab synligt.

Den landlige idyl ligger blot 2 kilometer fra Skjern, hvor I finder skole, dagligvarebutikker, sport og meget andet, og der er cykelsti hele vejen.

Økonomi
Pris
6.300.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.850 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE