logo
image 01
image 02
image 03

Herningvej 44, 6950 Ringkøbing

Mere plads, end du lige regner med

Tæt på Ringkøbing centrum ligger denne velholdte villa, hvor pladsen er udnyttet rigtig godt. Her får I 134 m² bolig – og dertil en særdeles anvendelig kælder på 84 m², som giver ekstra plads til alt det, der ikke altid kan rummes inden for boligens fire vægge.

Huset fremstår lyst og indbydende med en planløsning, der skiller sig lidt ud fra mængden. I stueplan ligger det flotte HTH-køkken fra 2013 med hvide, grebsfrie fronter og loft til kip, som giver rummet en dejlig luftig fornemmelse. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen, mens førstesalen byder på stue med gode indretningsmuligheder, værelse og badeværelse.

Og så er der kælderen. Hele 84 m² med bryggers, badeværelse, sauna og tre disponible rum giver masser af muligheder for eksempelvis hobby, træning, opbevaring eller bare den ekstra plads, som er rar at have i hverdagen.

Ejendommen er løbende vedligeholdt og forbedret gennem årene. I 1988 blev huset ombygget og tilført en tilbygning, og samtidig blev der etableret genveksanlæg i både bolig og kælder. Garagen med værksted kom til i 2000, taget på hovedhuset blev udskiftet i 2004, og i 2007 blev huset hulmursisoleret med Rockwool. Vinduerne blev udskiftet i 2008, og i 2015 blev facaden sandblæst og efterfølgende forsynet med fiberpuds.

Udenfor venter en dejlig, sydvendt gårdhave, hvor der er skabt et privat og hyggeligt uderum med gode muligheder for at finde solen. Haven er velanlagt med bede og beplantning, og foran huset får I garage med både værksted og skur i forlængelse.

Beliggenheden gør hverdagen nem. Indkøb, skole og daginstitution findes inden for kort afstand, og Ringkøbings hyggelige centrum med butikker, caféer og byliv kan hurtigt nås.

Herningvej 44 er kort sagt et velholdt hjem med en god beliggenhed – og med betydeligt mere anvendelig plads, end de 134 boligkvadratmeter umiddelbart fortæller.

Økonomi
Pris
2.195.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.028 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE